Et traume er ikke bare en “slem oplevelse”. Det er en psykisk reaktion, som opstår, når noget overvældende sker – noget, der overgår vores evne til at håndtere det i øjeblikket. Det kan være en enkeltstående begivenhed som en ulykke eller et overfald, eller det kan være gentagne oplevelser over tid som omsorgssvigt, mobning eller psykisk vold.
Men det handler ikke kun om, hvad der sker – det handler om, hvordan vi oplever det. To mennesker kan gå igennem den samme hændelse, og kun den ene udvikler et traume. Det skyldes, at traumer ikke nødvendigvis er i selve hændelsen, men i den følelse af hjælpeløshed, frygt eller isolation, der opstår under og efter den.
Kroppen husker det sindet forsøger at glemme
Traumer sætter sig ikke kun i vores tanker – de lagrer sig også i kroppen. Mange oplever fysiske symptomer som søvnløshed, anspændthed, hjertebanken, smerter uden lægefaglig forklaring, eller en konstant fornemmelse af alarmberedskab.
Kroppen holder regnskab. Selv længe efter at faren er overstået, kan nervesystemet være fanget i en tilstand af kamp, flugt eller frys. Derfor nytter det sjældent at “tage sig sammen” eller “glemme det”, når det handler om traumer. Det første skridt mod heling er at anerkende, at reaktionerne er naturlige og forståelige – og at de ikke definerer os.
Hvordan ser traumer ud i hverdagen?
Traumer kommer ofte til udtryk i det skjulte. De kan vise sig som:
- Irritation eller vredesudbrud uden åbenlys grund
- Lav selvværdsfølelse og skyldfølelse
- Undgåelse af bestemte steder, situationer eller mennesker
- Vanskeligheder med at knytte sig til andre
- Overdreven kontroltrang eller angst
- Afhængighedsproblematikker
- Følelsen af at være frakoblet – fra sig selv, andre og verden
Det kan være svært at sætte ord på, og mange føler sig forkerte eller alene. Men virkeligheden er, at traumer er langt mere udbredte, end de fleste tror.
At forstå sit eget traume
Heling begynder med forståelse. Det handler ikke om at dvæle i fortiden, men om at kaste lys over de mønstre, som måske styrer vores liv uden at vi ved det. Hvorfor bliver jeg overvældet i bestemte situationer? Hvorfor reagerer jeg med frygt eller vrede, selv når jeg ikke vil?
Når vi begynder at forstå sammenhængen mellem vores fortid og vores nutid, får vi mulighed for at bryde med automatreaktioner og finde nye veje. Det kræver mod, men det giver frihed.
Hvordan heler man?
Der findes ingen hurtige løsninger, og heling er sjældent en lineær proces. Men nogle grundlæggende principper går igen:
- Tryghed: Heling kræver en følelse af sikkerhed – både fysisk og følelsesmæssigt. Det kan være i relationer, i terapi, eller i vores omgivelser.
- Regulering af nervesystemet: Teknikker som dyb vejrtrækning, kropsbevidsthed, yoga eller traumeterapi hjælper med at bringe kroppen ud af alarmberedskab.
- Narrativ omformulering: Ved at fortælle vores historie – og blive mødt med empati – kan vi begynde at ændre den måde, vi ser os selv på.
- Fællesskab: Isolation forstærker traumer. Kontakt til andre, der forstår, kan være dybt helende.
Det vigtigste er, at du ikke behøver gøre det alene. Professionel hjælp kan være afgørende, og der findes mange veje – fra samtaleterapi og EMDR til kropsterapi og støttegrupper.
Tabuer og myter
Mange tror fejlagtigt, at traumer kun opstår hos mennesker, der har været i krig, overfaldet eller misbrugt. Men emotionelle traumer kan opstå i langt mere almindelige situationer – f.eks. som barn i en følelsesmæssigt ustabil familie, eller når man bliver negligeret i stedet for hørt.
En anden myte er, at det er et tegn på svaghed at blive traumatiseret. I virkeligheden er det en naturlig reaktion på noget unaturligt. Traumer handler ikke om karakterstyrke – de handler om sårbarhed, menneskelighed og behovet for forbindelse.
Din vej frem
Det kræver mod at se sig selv i øjnene. Men der ligger en styrke i at forstå sit eget indre landskab – også det, der er rodet, smertefuldt eller uoverskueligt.
At forstå traumer er ikke slutmålet. Det er begyndelsen. Når vi tør se på det, der har formet os, får vi også mulighed for at vælge noget andet. Noget mere nænsomt, mere frit, mere levende.
Så uanset hvor du står, husk: Du er ikke alene, og du er ikke defineret af dine traumer. Du har ret til at hele – i dit tempo, på din måde.
En uventet hjælp til selvomsorg
Mange, der starter på en rejse mod heling, leder også efter små åndehuller – steder at trække vejret, finde ro eller glæde. I den forbindelse kan det være en overraskelse, at selv noget så simpelt som et spil eller en hobby kan skabe pauser fra stress og angst. Hvis du kaster dig over en ny interesse, kan du f.eks. finde 100 procent bonus ved første indbetaling hos nogle udbydere – og bruge det som en måde at engagere dit sind i noget let og positivt. Selvfølgelig skal det være med måde, men pauser er en vigtig del af helingen.
Sidste ord
Traumer er ikke, hvem du er – de er, hvad der skete. Og det, der skete, kan heles. Ikke slettes, men bearbejdes. Så det holder op med at styre dig.
Første skridt er forståelse. Dernæst kommer medfølelse. Og med tiden – frihed.